Om siden
Om recoverypris
Recovery-udstyr koster fra 38 kr til 54.900 kr. Siden findes, så du kan sammenligne priserne, før du bruger dem.
Jeg hedder Birk og er studerende. Jeg lavede først proteinpris.dk og kreatinpris.dk, og recoverypris bygger på den samme maskine: den henter priserne fra butikkerne hver dag, læser specifikationerne og stiller det op, så det kan sammenlignes.
I dag følger siden 700 produkter hos 71 danske butikker: recovery boots, isbade og kølere, saunatæpper, saunatelte, infrarøde saunaer, rødlys, massagepistoler og foam rollers.
Hvad siden gør anderledes
- Alle varer fra de butikker, vi følger, ikke fem udvalgte favoritter.
- Prisen med fragt ved hver pris, og om prisen i dag er god, når vi har fulgt den længe nok.
- Specifikationer med kilde: ved hver værdi står, hvem der oplyser den.
- Hvad forskningen siger om hver metode, også når svaret er "ikke meget".
Sådan tjener siden penge
Mange links til butikkerne er annoncelinks. Køber du via et af dem, får siden en lille provision fra butikken. Du betaler det samme, og provisionen flytter ingen varer op. Læs mere under Sådan vurderer vi.
Fejl og rettelser
Ser du en forkert pris, et forkert tal eller en vare i den forkerte kategori, så skriv til mig. Jeg retter fejlen og årsagen, så den samme fejl ikke rammer andre varer.